Læs andre nyheder

I løbet af vinteren har Ole opsat buer og stativ til en Sansepergola.

Paraply-stativet er en donation fra Bent Holm, Helga Holms søn.
Den store pergola er en donation fra Lions Club i nr. Rangstrup – mere herom senere.

Sansepergolaen skal være med til af fuldføre en del af tanken med LIVSHAVEN; at man går ”på opdagelse” i haven og møder nye indtryk på vejen rundt i haven.

Foråret banker på, og dermed er vi også klar til næste afgørende nye tiltag i vores have-projekt, som er etablering af ”den svævende sø-terrasse”.
Dette anlæg vil blive det centrale i have-projektet og bevirke, at der rundt om vores sø bliver skabt et helt specielt miljø. Vi forventer, at det kan gå i gang lige efter påske.

Vi har været og er stadig afhængige af såvel offentlige fonde som private donationer.
Vi vil selvfølgelig blive taknemmelige for mennesker, der vil betænke os med kontante beløb.
Alternativt har vi frimodighed til at spørge:

                              Hvem vil donere en bænk til haven?

Vi har valgt nogle flotte mahogni-bænke til 4.700,- kr. pr. stk.

Vil du donere en sådan (med mulighed for at få en plade med dit navn på – lige som i de fine parker!)?

Billederne her er fra overrækkelsen af en donation på 10.000 kr. fra
Agerskov Borgerforening til etablering af petanque bane i haven.